Dagen før Anders Behring Breiviks angreb i Oslo og på øen Utøya foretog dansk politi en razzia hos to højreekstremister og sigtede dem herefter for i juni at hænge racistiske bannere op på moskeen i Nakskov. Det skriver B.T.
En af de anholdte var Bo Vilbrand, der er leder af Danish Defence League. Netop denne gruppering er en underafdeling af English Defence League, som den nu terrorsigtede Anders Behring Breivik flere gange har omtalt på nettet.
- Jeg har nogle gange talt med English Defence League og foreslået dem bevidste strategier. Taktikken fra English Defence League er at fremprovokere en overreaktion fra ekstreme muslimer og marxister - noget de har haft succes med flere gange, har han eksempelvis skrevet i sit manifest, skriver B.T.
Ifølge Bo Vilbrand har Danish Defence League dog aldrig haft kontakt til Anders Breivik, og organisationen har derfor heller ikke nogen holdning til, at den terrorsigtede fremhæver English Defence League.
Til B.T. afviser Bo Vilbrand også, at anholdelsen har noget med terrorhandlingerne i Norge at gøre.
- Anholdelsen af undertegnede har tilsyneladende haft sit udspring i en aktion, der blev udført mod en moské i Nakskov, siger han til avisen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde