Højreekstremister frifundet for racisme
To tidligere medlemmer af nazistbevægelsen Dansk Nationalsocialistisk Bevægelse (DNSB) blev tirsdag ved Retten i Aarhus frifundet for racisme.
Den 21-årige Daniel Carlsen var tiltalt for racisme, fordi han i et blogindlæg på TV2's hjemmeside i 2010 kaldte blandt andet indvandringen af afrikanere for landsskadelig, fordi afrikanere ifølge en undersøgelse skulle have en lavere gennemsnits-IQ end danskerne.
- I og med at vi skal leve af vores kloge hoveder i Danmark, så er det et problem, at vi har en dalende gennemsnits-IQ som konsekvens af lav-IQ-indvandring, forsvarede han sig i retten.
Selv mener Daniel Carlsen, at han blot videreformidler videnskabelig data, og forud for retssagen kørte han derfor en kampagne under navnet "Sigtet for Sandheden".
Her sammenlignede han sig selv med den italienske filosof Galileo Galilei, der blev fængslet i 1600-tallet for sin påstand om, at jorden drejer rundt om solen.
Og da Daniel Carlsen under sagen blev kaldt i vidneskranken, smed han sin blazerjakke og blottede en sort t-shirt med to ansigter påtrykt - sit og Galileos.
Ud over blogindlægget blev Daniel Carlsen, som i dag står i spidsen for sit eget parti, Danskernes Parti, også frifundet i en sag om klistermærker med hagekors og teksten "Danmark for danskerne".
Klistermærkerne er blevet hængt op på den indiske restaurant "Indian Curry House" i centrum af Aarhus, og i den sag blev en 23-årig mand, der ligeledes tidligere har været medlem af DNSB, også frifundet.
/ritzau/
To tidligere medlemmer af nazistbevægelsen er blevet frifundet for racisme.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned