En demonstration lørdag eftermiddag i det centrale Herning har udviklede sig til mindre uroligheder. Politiet melder om kanonslag i gaderne, og en kvinde er blevet anholdt.
- Hun blev anholdt kortvarigt, fordi hun nægtede at efterkomme politiets ordrer, fortæller vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Kvinden har ifølge politiet tilknytning til en højreorienteret gruppe.
Anledningen til demonstrationen er voldtægtssagen fra Gullestrup, hvor en 16-årig somalisk dreng sidder fængslet for voldtægt af en 10-årig pige og forsøg på voldtægt af hendes niårige veninde.
Drengen blev anholdt fredag i sidste uge og varetægtsfængslet dagen efter. Fredag i denne uge har han erkendt de faktiske omstændigheder omkring sigtelsen. Formelt set nægter han sig dog fortsat skyldig.
Lørdag havde gruppen Stop Islamiseringen i Danmark kaldt til demonstration i Herning. Demonstrationen fik opbakning fra i omegnen af 30 personer, blandt andet personer med tilknytning til den højreekstremistiske Danish Defence League.
Samtidig mødte en gruppe venstreorienterede demonstranter op i en moddemonstration. Overskriften for deres demo var en retfærdig rettergang til den 16-årige.
Politiet melder, at arrangementet i store træk foregår fredeligt. Der har dog været optræk til konfrontationer mellem grupperne.
- De højreorienterede har drevet lidt rundt i gaderne, og der er blevet kastet nogle kanonslag, fortæller Henrik Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker