En 19-årig storesøster nåede tirsdag aften at hive sin 13-årige lillebror af cyklen, inden cyklen blev kvast under hjulene på en højresvingende lastbil på Bullerupvej i det nordøstlige Odense.
Storesøsteren løb straks efter lastbilen, hvis chauffør stod ud og svingede med en kniv. Det fik storesøsteren til at fortrække, men da hun igen kom nærmere lastbilen for at aflæse registreringsnummeret, forsøgte chaufføren at bakke hende ned, siger Fyns Politi.
- Han kørte baglæns med høj hastighed, siger vagtchef Jørgen Andersen.
Kort efter blev den 47-årige chauffør anholdt af politiet. Han var påvirket af alkohol og blev anbragt i detentionen.
Politiets jurister vil onsdag vurdere, om han skal stilles for en dommer med krav om fængsling for blandt andet trusler mod pigen og for at bringe hendes liv i fare.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde