Højspændingskabler falder ned på motorvej og togskinner
Nedfaldne strømkabler har sent tirsdag aften lukket Hirtshalsmotorvejen E39 og samtidig generet togtrafikken ved Vestbjerg nord for Aalborg.
Derfor måtte både billister og togpassagerer enten finde alternative måder at komme frem på eller holde i kø fra klokken 22.30 og to timer frem.
- Det er nogle højspændingskabler, der uheldigvis er faldet ned i forbindelse med noget demontering, fortæller vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.
- Der er ingen, der er kommet til skade, og vi har fået at vide fra Energinet, at der ingen strøm var på kablet.
- Men det er selvfølgelig meget uheldigt: Togtrafik, trafik på motorvejen og på landevejen Bakmøllevej har været spærret frem til cirka 00.25, tilføjer vagtchefen fra Nordjyllands Politi.
Trafikken skulle natten til onsdag atter være normaliseret.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker