Der bliver ikke løsnet på politiets greb om danskeren Niels Holck, mens han afventer sin appelsag i Østre Landsret, hvor Justitsministeriet ønsker ham udskibet til Indien for at stå til ansvar for en våbensmugling i 1995.
Det står klart, efter Procesbevillingsnævnet har afvist, at Niels Holck kan få lov at føre spørgsmålet om sin varetægtsfængsling for Højesteret.
Den 49-årige familiefar sidder ikke fængslet i et arresthus, men har fået lov at fortsætte sit liv på fri fod mod, at han deponerer sit pas og tropper op to gange om ugen på politistationen i Helsingør.
Men Holck havde ønsket sig fri for de ugentlige besøg - ikke mindst efter byretten i første omgang har afgjort, at han ikke kan sendes til Indien, fordi han risikerer at blive torteret.
Med afslaget fra Procesbevillingsnævnet må Niels Holck belave sig på en del ture til Helsingør, da sagen om hans udlevering i Østre Landsret først skal for 16. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker