- Vi får en anmeldelse om, at der er 25 til 30 mennesker oppe at slås. De kaster med brosten, borde og stole, men da vi kommer derud, er alle stukket af, siger vagtchef Jens Kristiansen fra Københavns Politi.
Slagsmålet fandt sted foran pubben "The Irish Rover", og de aggressive fodboldfans smadrede også to ruder i beværtningen.
Politiet formoder, at der er tale om hooligans fra de rivaliserende fodboldklubber Brøndby og FCK. Vidner har nemlig fortalt politiet, at flere af de involverede i slagsmålet bar fodboldtrøjer fra de to klubber.
Det er set før, at aggressive fodboldfans fra de to klubber aftaler at mødes på forhånd for at slås. Men politiet ved endnu ikke, om det er tilfældet ved slagsmålet på Strøget.
- Måske har der været nogle FCK-fans, der har siddet på værtshuset, men om det er aftalt, står hen i det uvisse. Det kan også være tilfældigheder, fortæller Jens Kristiansen.
Politiet er nu i gang med at undersøge, om der er videoovervågning på stedet, som kan hjælpe med at opklare sagen. Ingen personer er kommet til skade ved slagsmålet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde