Det er ikke kun seerne af DR nye dokumentarserie "Fængslet", der måske bliver overraskede, når de torsdag aften ser, hvor ugeneret en indsat kan ryge hash i Horserød Statsfængsel.
Selv direktøren for Kriminalforsorgen, William Rentzmann, bliver overrasket, da han før premieren gennemser første afsnit.
- Den åbenlyse måde, hvor en mand i udsendelsen sidder og ryger, så brandalarmen nærmest går, det overrasker også mig, at det kan lade sig gøre.
- Det har også givet stof til eftertanke i Horserød, og jeg tror også, de har fået ændret nogle procedurer efter det, siger William Rentzmann.
Episoden, han henviser til, handler om den 28-årige Martin, der i udsendelsen fortæller, hvordan han ryger hash dagligt.
Optagelser uden for Martins åbne vindue viser da også en tyk røg fra værelset, hvor Martin ryger af en såkaldt "Horserødkoger".
- Forrige lørdag røg vi så meget herinde, at brandalarmen gik, beretter Martin og tilføjer grinende, at han på helligdage ryger fra klokken otte om morgenen til klokken otte om aftenen.
Og Rentzmann har fuld forståelse for, hvis seerne bliver forarget.
- Jeg kan godt forstå, at folk uden for Kriminalforsorgen kan have svært ved at forstå, at der er narko i et fængsel, men det er altså virkeligheden i alle fængsler i verden, hvor der sidder stofmisbrugere, siger William Rentzmann og tilføjer:
- 50-70 procent af fangerne har et misbrug, når de kommer til os, og de bruger rigtig meget energi og kreativitet på at få det ind. Og vi bruger enorme ressourcer på at holde det nede.
Som eksempler nævner William Rentzmann, at der hvert år er 2000 indsatte i behandling, tages 40.000 urinprøver og laves 1000 ransagninger med forsorgens 10-12 narkohunde.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie