Den meget voldsomme brand, som siden søndag klokken cirka 15.45 har hærget det kendte Hotel Falster i Nykøbing, er nu helt slukket.
Politiet ophævede søndag kort før klokken 18 advarslen mod at opholde sig udendørs i området omkring hotellet. Branden er også slukket, og Skadeservice har så vidt vides været på stedet for at besigtige skaderne.
Politiets vagtchef Ehm Christensen oplyste først på aftenen søndag til folketidende.dk, at branden opstod i en frituregryde i køkkenet og derfra spredte sig via udsugningsanlægget.
Hele taget omkring hotellets reception og køkkenafsnit er styrtet sammen, og da branden var mest voldsom væltede flammerne ud fra bygningen, ligesom tykke, sorte røgskyer kunne ses over dele af Nykøbing.
Hotellets reception, restaurant, køkken og mødelokaler skal ifølge folketidende.dks oplysninger alt sammen være udbrændt, mens det ser ud til, at den store værelsesfløj, der vender ud mod Skovalléen er sluppet for flammernes hærgen.
Ifølge politiet er ingen mennesker kommet noget til, da det var lykkedes at evakuere gæster og personale på hotellet, inden branden for alvor tog fat.
Branden samlede en del tilskuere i området på trods af, at der både blev udsendt sirenevarsel og beredskabsmeddelelse, hvor myndighederne opfordrede folk i området omkring Randersvej – Gaabensevej – Vestensborg Alle og Århusvej til at søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen, da røgen fra branden er sundhedsskadelig.
Denne advarsel er altså nu ophævet igen.
Dog skal man, hvis man føler ubehag som følge af branden, kontakte vagtlægen eller skadestuen.
Du kan se billeder fra den voldsomme brand ved at klikke i boksene herunder, og så kan du læse meget mere om branden i Folketidendes papiravis mandag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned