Københavns Politi kunne lørdag eftermiddag genåbne Gothersgade i det indre København, efter at gaden i omkring fire timer havde været lukket på grund af et mindre gasudslip. Den anden ramte gade, Adelgade, er foreløbig kun åbnet for cyklister og fodgængere.
Det oplyser vicepolitikommissær Mette Lindskov, Københavns Politi.
Politiet måtte lørdag formiddag afspærre en del af Gothersgade og Adelgade, mens teknikere arbejdede på at få lukket en gasledning, der var sprunget læk.
Der har ifølge politiet ikke været risiko for en eksplosion, men beboerne i boligblokke i nærheden fik via megafon besked om at blive inden døre.
- Der var ikke fare for eksplosion, men vi tager ingen chancer. Derfor bad vi folk om at blive inden døre, siger Mette Lindskov.
Også de lokale handlende blev informeret.
En lokal afdeling af motionscentret Fitness.dk i Adelgade 5-7, der lå tæt på lækagen, blev evakueret. Omkring 50 mennesker fik besked på at slippe maskinerne og gå til en nærliggende restaurant, mens gasteknikere undersøgte skaden og lukkede ledningen.
Teknikerne måtte rekvirere en gravemaskine for at få løst problemerne.
Ved 14.30-tiden kunne politiet meddele, at det igen var muligt at køre gennem Gothersgade og Adelgade. På grund af huller i asfalten er sidstnævnte gade dog endnu ikke åben for biltrafik.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub