Hund bed kvinde i ansigtet

En hund bed tirsdag morgen en kvinde i ansigtet i en lejlighed i København. Der er tilsyneladende tale om en såkaldt muskelhund. Hvor alvorligt skaden er, kan politiet ikke umiddelbart sige.

- Vi har fået oplyst, at hunden lige har fået hvalpe, og at den reagerede, da kvinden ville røre en af hvalpene eller tage den op, siger vagtleder Mads Firlings i Københavns Politi.

Hændelsen foregik i Rantzausgade.

/ritzau/

Kvinde nærmede sig hvalpe og blev bidt i ansigtet i lejlighed i København. Tilsyneladende drejer det sig om en såkaldt muskelhund.

Offentliggjort Sidst opdateret