Hund blev reddet ud fra brændende bygning i Fredericia
Dele af en bygning skal rives ned efter en brand i Fredericia. Ingen kom til skade, og en hund blev reddet ud.
En bygning er i fare for at styrte sammen, efter at der onsdag morgen udbrød brand i en lejlighed i Fredericia.
Derfor skal dele af bygningen på Jyllandsgade rives ned, oplyser vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.
- Der har været brand i noget af konstruktionen af bygningen, og derfor skal dele af bygningen rives ned, så der ikke sker sammenstyrtning, siger han onsdag over middag.
Alle beboere var ude af bygningen, da politiet nåede frem onsdag formiddag. Men der blev behov for at redde liv undervejs. En hund var stadig i bygningen.
- Den blev reddet under indsatsen. Den har det godt og er blevet forenet med sin ejer, siger vagtchefen.
Brandvæsenet er kort efter klokken 13 i gang med efterslukning på stedet.
Det betyder, at der ikke længere er flammer på stedet, men at der kan være varme eller deciderede gløder tilbage. De skal slukkes for at sikre, at branden ikke kan blusse op igen.
Politiet har arbejdet ud fra en tese om, at branden er brudt ud i et køkken i en af lejlighederne.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde