Man kan roligt regne med, at der et eller andet sted i Københavnsområdet sidder en kriminel med et dundrende underskud på kontoen.
En hundelufter har nemlig fundet et lager på to kilo heroin, gravet ned på Amager Fælled, oplyser Københavns Politi, der nu har snuppet narkoen.
Hunden fandt heroinen ved Kongelundsvej om aftenen den 9. juli. Dyret gjorde straks sin ejer opmærksom på, at den havde fået færten af noget usædvanligt.
Og ganske rigtigt. Under den løse jord ved hundens poter lå heroinen pænt indpakket i plastik, fortæller vicepolitikommissær Claus Skjødt Vinter.
Politiet har siden undersøgt stedet og blandt andet sikret sig, at der ikke var gravet mere heroin ned i nærheden.
Ifølge politiet har heroinen en værdi på omkring 100.000 kroner. Hundelufteren har udtrykkeligt bedt om at forblive anonym, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub