Hund hindrede brand
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
En påsat brand blev med al sandsynlighed hindret i at udvikle sig, fordi en hund advarede om den.
En vågen hund og en hurtig beboer var med al sandsynlighed årsag til, at en brand i en skraldespand på Liselundvej i Liselund ikke udviklede sig yderligere mandag aften.
Omkring klokken 22.30 blev lejeren på adressen nemlig opmærksom på, at noget var galt, fordi hunden gøede. Herefter opdagede vedkommende, at der - som Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing udtrykker det - var sat ild til en grøn Refa-skraldespand på ejendommen.
Lejeren nåede dog at slukke ilden, så det ikke var nødvendigt at tilkalde yderligere assistance. Ved branden smeltede skraldespanden, men der skete tilsyneladende ikke andre skader.
Hvem der kan have sat ild til skraldespanden, foreligger der ifølge Allan Holm ingen oplysninger om.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker