En person er tirsdag aften omkommet i en brand i et sommerhus i Gilleleje i Nordsjælland.
- Vi har en idé om, at den indebrændte er ejeren af huset. Vi er netop nu på vej ud for at underrette de pårørende til vedkommende, siger vagthavende Bruno Witting-Hansen ved Nordsjællands Politi.
En retsmediciner skal dog også være med til at bekræfte den omkomnes identitet og er derfor taget ud til sommerhuset.
- Vi får anmeldelsen klokken 19.52 og finder ved ankomsten en person og en hund, som begge er omkommet, siger Bruno Witting-Hansen.
Ved ankomsten blev politiet desuden mødt af en anden hund. Den havde tilsyneladende nået at flygte ud af det brændende hus og er nu stukket af.
Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til branden kan være.
- Vores folk er på stedet nu og skal forsøge at finde ud af, hvad brandårsagen kan være, siger Bruno Witting-Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker