Faktaboks:
Vi har valgt at lukke for læserkommentarer på denne og relaterede artikler, da flere indlæg har haft en tone og indhold, som vi ikke finder passende.
Politiet efterforsker stadig sagen om den mand, der lørdag stak en hund ihjel i Stokkemarke. En hund af racen Amerikansk Bulldog var tilsyneladende hoppet ud af et vindue i en ejendom på Vestre Landevej og havde kastet sig over en mindre hund, som ejeren gik tur med. En af de tililende havde en kniv og skar halsen over på Bulldoggen.
- Vi er ved at efterforske sagen, og på nuværende tidspunkt regner jeg med, at vi sigter manden, der stak hunden ihjel, for hærværk og overtrædelse af våbenloven, siger politikommisær Søren Vægter fra lokalpolitiet i Nakskov.
Hærværket dækker drabet af hunden, og overtrædelsen af våbenloven gælder brug af en køkkenkniv på offentligt område.
Om der var tale om en handling efter straffelovens § 13, der handler om nødværge, bliver det op til en dommer at beslutte, hvis anklagemynigheden rejser sagen ved retten, forklarer Søren Vægter.
- Men nu skal vi først have afklaret forløbet af begivenhedene, tilføjer han.
Paragraffen om nødværge handler om det at foretage en ellers strafbar handling for at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb på en selv eller andre. Angrebet skal ifølge Straffeloven § 13 være påbegyndt eller overhængende, men må ikke være afsluttet. Det kan være rettet mod liv, legeme, ejendom mv.
Nødværgehandlingen kan foretages af den angrebne selv eller af andre, men skal altid rettes mod angriberen. Handlingen skal være nødvendig og forsvarlig. Vurderingen af, om der er tale om nødværge hviler på et skøn over på den ene side angrebets og angriberens farlighed, på den anden side nødværgehandlingens farlighed.
Se billederne - KLIK HER
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker