En overflyvning af Djursland med et af flyvevåbnets F 16 jagerfly har givet nye muligheder i politiets forsøg på at finde den forsvundne Lisbet Nielsen.
De fotos, som flyet har taget, er blevet analyseret, og derefter er der udpeget 14 præcise steder, hvor der ligger noget usædvanligt.
- I morgen tager vi ud med hunde og leder de pågældende steder, siger lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Fritz Kjeldsen i Østjyllands Politi.
Lisbet Nielsen har været savnet siden den 23. oktober. Hendes kæreste blev nogle dage efter anholdt og sigtet for at have dræbt hende, men inden fremstillingen i grundlovsforhør begik han selvmord i arresten.
- Vi er ved at have udtømt de muligheder, der ligger i sagen, siger Fritz Kjeldsen.
Talrige gange tidligere har hundepatruljer været ude for at lede efter liget af den 46-årige sygeplejerske Lisbet Nielsen, og også tre søer på Djursland er blevet gennemsøgt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker