Hundeglade tyskere boykotter Danmark
Historien om den dødsdømte hund Thor har bredt sig ud over landets grænser, og det har fået konsekvenser for kystturismen.
Det fortæller Jan Haapanen, som er administrerende direktør for de store feriehusudlejningsbureauer Novasol og Dansommer til DR Syd.
- Det kører fuldstændig vanvittigt. Vi får breve hver eneste dag. Der er sågar folk, der siger, at de har holdt ferie her i mange år, men nu synes de, grænsen er nået, siger han.
Jan Haapanen modtager hver dag henvendelser fra tyske turister, som er bange for deres hundes ve og vel, hvis de kommer til Danmark.
Adskillige har allerede aflyst deres sommerferie i Danmark, og også på sociale medier er der kampagner, som opfordrer til boykot af danske feriemål.
- Der er blevet lagt billeder ud, hvor hunde bliver aflivet. Meget følelsesladede billeder. Folk med kæledyr bliver usikre og bange for, at de risikerer at få deres hunde aflivet, hvis de kommer til Danmark.
- Danmark som ellers står for åbenhed, tolerance og højt til loftet, hvor der er hundeskove langs vestkysten, siger han.
Jan Haapanen mener, at den tyske forskrækkelse udspringer af en forfejlet dansk symbolpolitik. Han er overbevist om, at det vil koste arbejdspladser på turistområdet, hvis udviklingen fortsætter.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet