Hundehvalpe fundet døde ved Rema 1000 - politi søger vidner
Det var ved en Rema 1000-butik i det sydlige Odense, at hvalpene blev fundet. Billedet er fra en anden butik. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fire hundehvalpe blev mandag fundet døde i en papkasse. Fyns Politi efterlyser vidner, der kan have set noget.
Fire hundehvalpe blev mandag eftermiddag fundet døde i en papkasse, der var placeret tæt ved en Rema 1000-butik i det sydlige Odense.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Papkassen blev fundet ved en gennemgang til parkeringspladsen ved Rema 1000-butikken, der ligger på Svenstrupvej i Skt. Klemens i den sydlige del af Odense.
Politiet er på bar bund i sagen og efterlyser tirsdag vidner, der kan have set nogen placere kassen med hvalpene i mandag i løbet af morgenen og frem til tidlig eftermiddag.
Det er uvist, hvordan hvalpene er døde. Fyns Politi kan ikke afvise, at det er sket af naturlige årsager. Undersøgelser af hvalpene tyder på, at der er tale om næsten nyfødte labradorlignende hvalpe, skriver politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker