Hundelufter ramt af faldende lygtepæl
En hundelufter i sydvestjyske Ølgod måtte en tur på hospitalet med lettere kvæstelser, efter han sent lørdag aften var ude og gå en spadseretur med sin firbenede ven.
Den ellers fredelige gåtur udviklede sig nemlig dramatisk, da en 18-årig mand i en stjålen bil pludselig dukkede op.
Den unge bilist mistede tilsyneladende herredømmet over køretøjet og ramlede ind i en lygtepæl, som derefter drattede ned over hundelufteren.
- Den 18-årige rammer ind i en lygtepæl, som rammer ned over fodgængeren, som var ude og lufte hunden, fortæller Ole Aamand fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Fodgængeren, som er 53 år gammel, er blevet kørt på sygehuset og er lettere tilskadekommen, tilføjer vagtchefen.
Politiet, som blev alarmeret ved 23-tiden, kan ikke svare på, om den 18-årige mand i den stjålne bil kørte for hurtigt, da han ramte lygtepælen. En blodprøve skal nu fastslå, om bilisten havde spiritus i kroppen, da uheldet skete.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned