Hundepatrulje fanger formodet indbrudstyv efter 15 km
En hundenæse var på overarbejde i den østjyske nat, da en formodet indbrudstyv ved landsbyen Selling nær Hadsten skulle snuses op.
I mere end fire timer eftersøgte en hundepatrulje en 19-årig rumænsk mand, som var mistænkt for et indbrudsforsøg. Jagten foregik over 15 kilometer, og klokken 04.45 kunne politiet anholde den mistænkte tyv.
Jagten startede på H.C. Andersens Vej, da politiet rykkede ud til et forsøg på indbrud. To mænd var flygtet fra stedet, og to hundepatruljer gik i gang.
Den ene patrulje fik i Selling by kontakt med en 22-årig rumænsk mand i et udenlandsk indregistreret køretøj. Han blev anholdt klokken 00.40.
Den anden hundepatrulje fortsatte med at søge efter medgerningsmanden, og de fandt ham fire timer senere ved Trigevej.
Bilen er beslaglagt, og de anholdte sigtes for forsøg på indbrud.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde