Hundepatruljer flyttes fra Nykøbing
Foto: LEHMANN MARTIN. POLFOTO
LEHMANN MARTIN. POLFOTO
Fremover vil der sandsynligvis ikke være hunde tilknyttet politifolk med tjenestested på Lolland-Falster.
I forbindelse med politireformen i 2007 blev blev Sydsjællands og Lolland-Falsters hundepatruljer samlet i Nykøbing og Slagelse, således at der var hundepatruljer i politikredsen både nord og syd for Storstrømmen. Fremover skal politifolk med hunde sandsynligvis have nyt tjenestested igen, denne gang i Vordingborg.
- Samlingen af hundepatruljerne er en del af en større ændring i politikredsen. For at styrke efterforskningsenheden og anklagemyndigheden skal disse enheder samles i Næstved i 2017, siger politidirektør Lene Frank.
- Når de cirka 50 mand fra efterforskningsenheden og anklagemyndigheden er flyttet fra Vordingborg er planen, at de i alt 30 hundepatrulje betjente, heraf cirka halvdelen fra Nykøbing, samles i Vordingborg, siger politidirektøren.
Hun påpeger dog, at planen med flytningen af hundepatruljerne ikke er mere slagfast, end den kan blive ændret. Flytningen af hundepatruljerne er blot en mindre del af en større omrokering i politikredsen.
Politidirektøren lover, at en ændring i hundepatruljernes tjenestested ikke bliver mærkbar for borgerne i politikredsen. Hundepatruljerne kører i dag i hele politikredsen og det vil de blive ved med. Også selv om tjenestestedet kommer til at hedde Vordingborg.
- Det betyder blot, at de enkelte politibetjente, og deres hunde, skal møde ind i Vordingborg og hente deres tjenestebil i stedet for som nu, at møde ind i henholdsvis Nykøbing og Slagelse.
- Dem det får mest betydning for, er de politibetjente, som skal have anden arbejdsplads. For nogle kommer til at betyde mere kørsel, for andre mindre til og fra hjemmet, mener Lene Frank.
- Betjente bliver ikke sjælden forflyttet, men det betyder ikke at de flytter bopæl, fortæller politidirektøren. Det hører med til jobbet, at være meget fleksibel.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker