Hundesmuglere snuppet med fem hvalpe ved Øresund
Et forsøg på at smugle fem hundehvalpe ind i Sverige blev lørdag aften opdaget af toldvæsnet i Skåne. Hundene blev fundet i en personbil, der netop havde forladt Øresundsbroen. Det skriver Sydsvenska Dagbladet.
Hundehvalpene, der var skjult i bilen, er blevet aflivet. Tre personer mistænkes i smuglersagen.
- Personerne, der bor i Skåne, bliver afhørt i aften, siger Christer Kriegh, vagthavende ved toldvæsnet, til avisen.
Dyrene var ikke vaccineret mod rabies, og derfor besluttede veterinærmyndighederne, at de skulle aflives.
Smugling af hunde kan være en lukrativ forretning.
Også i Danmark, hvor myndighederne tidligere har givet gode råd om, hvad man kan gøre for at undgå at købe ulovligt indsmuglede hunde.
- Det er ikke er smart at købe en hund fra en bagsmæk på en bil eller at købe en hvalp over nettet. For selv om folk tror, at de redder en lille sød hundehvalp, så er det smartere at melde sælgeren til politiet, har Annette Karpinski, dyrlæge i Fødevarestyrelsen, tidligere sagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker