Hurtig afregning: Amfetamin-fund udløste lyndom
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Tirsdag fandt politiet en større mængde amfetamin på en adresse i Nakskov og anholdt en mand. Allerede dagen efter blev han dømt.
Der var hurtig og kontant afregning fra rettens side, da en 43-årig mand fra Nakskov onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør, efter at politiet dagen før havde fundet en større mængde amfetamin på en adresse i Nakskov.
Det var en borger, der tippede politiet om, at der blev solgt amfetamin på den pågældende adresse.
Og da politiet tirsdag morgen ransagede adressen, fandt betjentene 228 gram amfetamin og 11,4 gram hash. Den 43-årige blev derfor anholdt og sigtet for salg af ulovlige stoffer.
Onsdag blev manden fremstillet i grundlovsforhør, og det endte med en straksdom på ni måneders fængsel til den 43-årige, fremgår det af politiets døgnrapport.
Manden blev løsladt efter retsmødet og vil senere blive indkaldt til afsoning, oplyser politiet.
Læs også: Tip førte politiet til amfetamin-fund
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub