Hurtige mekanikere forhindrede stor brand
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Lolland-Falster Brandvæsen blev mandag morgen kaldt til brand i en genbrugsbutik på Sydlolland.
Det kunne være gået endnu værre, end tilfældet var, da der mandag morgen udbrød brand ved Røde Kors' genbrugsbutik på Færgevej i Rødbyhavn.
Der blev slået alarm til 112 kort efter klokken 08.15, og ifølge indsatsleder Bo Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen slap man meget billigt, hvad angår brandskader.
- Der var nogle mekanikere fra AutoCentro, som reagerede hurtigt ved at pille nogle stålplader af bygningen og bruge deres håndslukkere til at bekæmpe ilden. Hvis ikke de havde gjort det, kunne det potentielt have udviklet sig til en stor brand, fortæller Bo Christensen.
Ifølge indsatslederen skete der brandskade på noget isolering samt en del røg- og sodskade i Røde Kors-butikkens lager, og man har derfor tilkaldt Skadeservice.
Brandvæsnet kunne forlade stedet igen efter en times tid. Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker