Hus blev tømt
Modelfoto Foto: Colourbox/arkiv/Free
Free/Colourbox, arkivfoto
Mens ejer var bortrejst tømte tyve hus for indbo
OREHOVED Tyve har i de seneste uger tømt et hus på Rasmus Sigvardtsvej i Orehoved for værdier.
Værdierne er blevet stjålet mellem 4. december og 19. januar. I den periode var husets ejer bortrejst, og det har tyvene benyttet sig af.
Ifølge politiet har de måske været på stedet flere gange, da der er blevet fjernet meget fra ejendommen.
Fra huset er der fjernet to store fladskærms-fjernsyn, tre staionære pc'er, en Chrome Book og en sort pc-skærm.
Desuden er der taget to sorte sofaer, en kompressor, en rundsav, en Yamaha knallert, en gul havetraktor og mange andre eftekter.
Vidner har set to mænd og flere biler på stedet i løbet af de seks uger, hvor tingene er blevet stjålet fra huset.
Den ene beskrives som en ældre polak, 170 centimeter høj og med kort sort hår og skæg. Den anden mand skal være 35 år, 190 centimeter høj og fedladen med kort sort hår.
Bilerne, der er set på stedet, er en sort Audi 8 med tyske nummerplader, en koksgrå VW Passat stationcar og en gul Iveco kassevogn, oplyser politiet i Nykøbing mandag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker