Hus i Albertslund ramt af skud to nætter i træk
Både natten til mandag og tirsdag er der blevet affyret skud mod et hus i Albertslund, oplyser politiet.
Et hus på adressen Tranehusene i Albertslund var både natten til mandag og tirsdag i sigtekornet, da der blev affyret skud.
I forbindelse med skyderierne er flere ruder i huset blevet knust, men ingen personer er kommet til skade.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Første gang, der blev skudt, var mandag omkring klokken 00.35. Tirsdag klokken cirka 01.20 blev der så igen affyret skud mod samme hus.
- Vi er i gang med en efterforskning. Vi ser selvfølgelig alvorligt på det, når det er skyderi, siger politikommissær i Københavns Vestegns Politis centrale efterforskningsenhed Ole Nielsen.
Umiddelbart efter politiet ankom til huset tirsdag, begyndte man at afsøge det nærliggende område med politihunde i håb om at finde spor i sagen.
Politiet ved endnu ikke, hvad motivet bag skyderierne er.
- Vi arbejder ud fra flere forskellige muligheder og teorier, men vi har ikke lagt os fast på noget endnu, siger Ole Nielsen.
I en pressemeddelelse oplyser Ole Nielsen, at der ikke er noget, der tyder på, at skyderierne har tilknytning til bandekonflikten.
I forbindelse med efterforskningen af skyderierne søger politiet vidner, der kender noget til skudepisoderne.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker