Hus i feriepark raseret af brand
Onsdag middag måtte Guldborgsund Redningsberedskab rykke ud til en brand i et tomt hus i Gedser Feriepark.
I første omgang lød meldingen på, at der var fare for, at branden kunne brede sig til flere huse, men ifølge vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi lykkedes det forholdsvis hurtigt at få branden under kontrol.
Alarmen lød omkring klokken 12.45, og allerede 45 minutter senere kunne redningsberedskabet gå i gang med efterslukningsarbejdet, som forventes at vare en times tid.
Kaare Andresen, der er indsatsleder på stedet, oplyser, at huset formentlig er totalskadet på grund af vand og røg.
Ifølge indsatslederen var huset aflåst, da redningsberedskabet nåede frem. Og der skulle angiveligt ikke være nogen, der bor i huset i øjeblikket. Politiet skal derfor nu undersøge, hvordan branden kunne opstå.
Et tomt hus i Gedser Feriepark brød onsdag middag i brand. Politiet kender endnu ikke årsagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned