Hus nærmest tømt
Modelfoto Foto: AGERSTEN KIM
AGERSTEN KIM
Gerningsmænd må have brugt en større bil, da et hus blev udsat for indbrud. Selv en elevationsseng er stjålet.
En ældre dame har på det nærmeste fået sit hjem tømt ved et indbrud i hendes hus på Ndr. Kongemarksvej i Nysted.
Ifølge lokalpolitiet er der blandt andet stjålet en elevationsseng, dyner, hovedpuder, en computer, kameraer, smykker, kontanter, en printer, porcelæn, vaskemaskine og diverse husholdningsting, deriblandt en støvsuger.
Indbruddet er sket mellem søndag eftermiddag klokken 14 og mandag klokken 13.20.
Hos lokalpolitiet i Nykøbing vil man meget gerne høre fra eventuelle vidner i området. Det må sandsynligvis både have krævet en større bil og mindst to personer at slæbe de mange ting ud af huset.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde