Hus totalt udbrændt

Foto: Arkivfoto

Et hus på Møllevej i Holeby nedbrændte natten til søndag, mens beboerne var i sommerhus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 01.52 natten til søndag fik brandvæsenet melding om en brand i et hus på Møllevej 1 i Holeby.

Huset, som er er i to plan, stod dog ikke til at redde. Da brandvæsenet nåede frem var det meste af taget brændt igennem og alle ruder knust som følge af branden. Ifølge vagtchef John Andersen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vurderes huset til at være totalskadet. Heldigvis var der ingen hjemme, da beboerne var taget i sommerhus.

Politiet kender ikke årsagen til branden.

- Der bliver tilkaldt brandteknikere mandag, for det var ikke muligt at undersøge noget på brandstedet, fordi der var risiko for nedstyrtning, så i første omgang er huset spærret af, siger vagtchefen.