Hus totalt udbrændt

Kun murerne står tilbage efter brand tirsdag morgen Foto: Privatfoto

der var ikke noget at redde, da brandvæsen kom ud til overtændt hus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved halvottetiden tirsdag morgen blev Lolland-Falsters Brandvæsen kaldt til brand i en ejendom på Pilehavevej uden for Hjelm tæt ved Guldborgsundstunnellen.

- Da vi kom frem, var huset hvor halvdelen af taget var stråtag helt overtændt, fortæller indsatsleder hos Lolland-Falsters Brandvæsen Johnny Rasmussen.

Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyser vagtchefen, at der ikke var nogen personer tilmeldt på adressen.

Men brandvæsnets indsatleder kan fortælle, at huset så beboet ud og naboer havde oplyst til ham, at der ofte holdt en bil ved det nu udbrændte hus.

Politiets brandteknikere vil senere undersøge brandtomten i et forsøg på at finde brandårsagen.