Husbrand i Sønderjylland: Mandlig beboer er sigtet
Brændbare væsker var højst sandsynligt skyld i, at en brand i Arrild mandag udviklede sig eksplosivt.
Alt tyder på, at brændbare væsker var årsagen til, at en brand i et hus i Arrild ved Toftlund i Sønderjylland mandag udviklede sig til en eksplosionsbrand.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Husets mandlige beboer er derfor sigtet i forbindelse med branden. Han slap fra ilden med mindre skader. Politiet oplyser, at manden er indlagt til psykiatrisk behandling og ikke vil blive fremstillet i grundlovsforhør.
Syd- og Sønderjyllands Politi er fortsat i gang med undersøgelser på brandstedet.
Det var en nabo til huset på Slotsvejen i Arrild, der ved ottetiden mandag ringede 112 og fortalte, at huset var i brand, og at hun havde hørt et stort brag i forbindelse med branden.
På et tidspunkt var der fare for, at branden ville brede sig til nabohuset og til en garage med gasflasker, men det lykkedes brandvæsnet at forhindre dette.
Til gengæld er der tilsyneladende ikke meget tilbage af huset, der blev ramt af eksplosionen. Naboen, der anmeldte branden, kunne fortælle, at huset var overtændt, og politiet oplyste mandag formiddag, at taget var faldet sammen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde