Husejer hyrer vagtværn efter fire brande

- Jeg håber det er den rigtige mand, som politiet har anholdt og sigtet for brandene, siger ejeren af de fire ejendomme, som i morges og formiddag er brændt på Lolland. Selv bor udlejeren i Nordjylland.

Han ønsker ikke at stå frem ved navn, da han frygter for sit liv. Han har for en uges tid siden forsøgt at få politiet til at interessere sig for en af hans lejere i Bandholm.

Lejeren har ifølge husejeren opsøgte andre af de cirka 10 huse, som han har på Lolland og optrådt truende overfor lejerne og truet med at brænde alle ejerens ejendomme af og sende Hells Angels rockere til Nordjylland, for at slå udlejeren ihjel.

Foruden husene på Lolland har udlejeren også en udlejningsejendom på Nordfalster samt flere ejendomme i resten af landet.

Husejeren fortæller til Folketidende.dk at han føler sig svigtet af politiet på Lolland.
- Jeg har forsøgte for en uge siden at melde min lejer for de mange trusler, men har ikke hørt noget.

- I dag har jeg kontaktet et vagtselskab for at få sikret mit hjem og min familie her i Nordjylland.

Bo von Würden fra politiet i Nakskov fortæller fredag eftermiddag, at politiet og jurister arbejder på, hvilke sigtelser, de kan rejse i forbindelse med anholdelsen af en 43-årig mand. Og om sigtelserne kan føre til en fremstilling i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Manden er sigtet for brandstiftelse af fire ejendomme tidligere på fredagen på Midtlolland.
- Vi har en klar formodning om, at det handler om en tvist mellem lejer og udlejer, fortæller Bo von Wüden.

Udlejeren har tidligere følt sig svigtet af det lokale politi på Lolland. Det skete i forbindelse med en udsætning af en lejer i Nakskov tilbage i foråret 2012, hvor udlejeren blev overfaldet af tre mænd med køller. I følge udlejerens oplysninger til Folketidende.dk tog politiet ikke anmeldelsen om overfaldet alvorligt. Udlejeren mener også at vide, at det var de samme mænd som også i foråret 2012 overfaldt en mand i Nakskov, som efterfølgende døde. I den sag konkluderede politiet, at dødsårsagen ikke var volden, men en kombination af narko, euforiserende stoffer og blodtab.

Foto: Claus Hansen

Ejeren af de ejendomme, som fredag blev sat i brand på Lolland frygter for sit liv.

Offentliggjort Sidst opdateret