Legetøj, køkkenredskaber, tæpper, døre og alt muligt andet skrald ligger foran ejendommen på Tamrodsvej 30 og flyder. Dér har det ligget i to måneder nu, efter at husets ejer, en jurist fra Strandvejen på Nordsjælland, bestilte en vognmand til at tømme huset for inventar. Nu har naboerne og Lolland Kommune fået nok, og driftsleder i Park og Vej, Ebbe Lander, har meldt ejeren til politiet.
- Det er et forfærdeligt svineri, og hvis det begynder at blæse, flyver det ud på vejen, siger en vred driftsleder.
Ejeren selv, Carsten Bilander, erkender, at det er et problem og beklager roderiet.
- Det er rigtigt, at der er ryddet meget kraftigt op på en ikke hensigtmæssig måde, siger han og forklarer, at den person, som har stået for oprydningen, ikke har haft samme holdning til, hvordan man gør her i landet, som vi har.
- Selvfølgelig skal det væk, og der bliver arbejdet på det, understreger Carsten Bilander, der så sent som i torsdag havde en vognmand ude og kigge på det. Han har tidligere været i kontakt med kommunen, og dengang fik han en frist til i næste uge. Nu er han imidlertid blevet politianmeldt, hvilket han ikke kan forstå, men tager til efterretning.
Carsten Bilander købte ejendommen på tvangsauktion i maj og har allerede fundet en potentiel køber. Men først skal facaden ifølge husejeren have sig en overhaling, for at huset kan blive realkreditfinasieret. Fra en af naboerne forlyder det, at den kommende ejer formentlig driver Leon’s Minibus i København.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde