Huset stod i brand og betjente spærrede af: Det stoppede hende ikke
En kvinde fra Nykøbing blev tirsdag aften sigtet for at overtræde færdselsloven. Foto: Jan Schmidt - Xdmedia
Jan Schmidt - Xdmedia
En kvindelig bilist står til en bøde på 1.500 kroner, efter at hun kørte op på cykelstien for at komme udenom en afspærring.
Tirsdag aften kom en beboer hjem til sit brændende hus i Nørreballe. Ejeren slog alarm, og klokken 19.57 rykkede både politi og brandvæsen ud til Vestre Landevej.
Da brandfolkene var færdige, stod et meget sod- og brandskadet hus tilbage. Ti brandfolk og en dronepilot havde kæmpet mod flammerne.
Læs også: Beboer kom hjem til brændende hus
Men da Folketidende talte med indsatslederen Andreas Hornbæk Nielsen ved 22-tiden, var ilden slukket, og brandfolkene var på vej tilbage til stationen.
Mens brandfolkene stadig arbejdede, og politiet havde afspærret stedet, kom en kvindelig bilist kørende på landevejen. Hun havde øjensynligt meget travlt med at komme videre på sin tur, og en brændende bygning, politi- og brandbiler samt en afspærring skulle ikke stoppe hende.
Hun valgte ifølge politiet at overskride spærrelinjen på stedet for at komme udenom. Hun kørte op på cykelstien og her standsede betjentene bilen. Hun blev sigtet for at overtræde færdselsloven.
Hun står nu til en bøde på 1.500 kroner, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker