Huspriserne på Lolland styrtdykker
Foto: Arkiv
Arkiv
Kun Langeland var i nærheden af at opleve så stort et fald i prisen på parcel- og rækkehuse som Lolland Kommune fra sidste kvartal i 2011 til første kvartal i år. Det viser tal fra Realkreditrådet, som BRF netop har offentliggjort. På Lolland var prisfaldet baseret på 33 handler på 36,87 procent, mens det på landsplan var 1,96 procent. Faldet var på landsplan mindre end de foregående kvartaler.
I postområde 4900 (Nakskov) var faldet på 42,94 procent baseret på 15 handler. I postområde 4930 (Maribo) var faldet på 45,23 procent baseret på syv handler, mens der i Rødby var så få handler at man ikke kan lave gennemsnit på det.
15 kommuner ud over Lolland oplevede prisfald på mere end 10 procent, men de fleste lå langt under Lollands fald. I Guldborgsund Kommune var faldet på 11,7 procent. På Langeland faldt priserne 25 procent.
Et lille lyspunkt på Lolland kan være, at prisen på fritidshuse i samme periode kun faldt med 14,9 procent (på otte handler), mens fritidshusene i Guldborgsund faldt med 23,4 procent (22 handler).
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker