Husspektakler i Sakskøbing

Lørdag fik politiet en anmeldelse om, at der var slagsmål på en adresse i Sakskøbing, hvor fem personer var raget uklar. Da betjentene ankom til stedet, var der faldet ro over gemytterne, men søndag aften var der igen husspektakler, om end på en anden adresse. Det var imidlertid den samme 44-årige mand, som skabte sig, og denne gang blev han anholdt og taget med til politistationen i Næstved for at køle af. Betjentene fandt en ulovlig kniv med et låsbart blad på otte cm hos den 44-årige, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven.
 

Foto: Modelfoto

Offentliggjort Sidst opdateret