Anklageren fik sin vilje, da Retten i Hjørring torsdag idømte 44-årige Allan Pedersen 12 års fængsel for at slå sin hustru ihjel.
Parret stod over for en skilsmisse, og det var tilsyneladende jalousi, der sidste efterår fik Allan Pedersen til at banke hustruen, Jette Frahn Pedersen, ihjel med en fire kilo tung gipsfigur.
Selv mente Allan Pedersen sig kun skyldig i vold med døden til følge, men retten fandt, at hans talrige slag mod hovedet med to forskellige gipsfigurer var overlagt drab.
Efter drabet i hjemmet i den lille nordjyske by Taars gemte Allan Pedersen den dræbte i haven og forsøgte at tage sit eget liv ved at spise hovedpinepiller. Det mislykkedes.
Sammen hare han og hustruen to børn, som med rettens afgørelse er tildelt en erstatning på over 200.000 kr. hver fra faren.
Samtidig bestemte retten, at al ret til arv efter hustruen bortfalder for Allan Pedersen.
Den dømte overvejer nu, om han vil anke dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker