En mand blev søndag eftermiddag fundet livløs ved sin cykel i Storegade i Esbjerg. En læge konstaterede, at han var død, men da manden hverken har papirer eller andet på sig, der kan identificere ham, beder Syd- og Sønderjyllands Politi derfor om hjælp fra offentligheden.
Dels til at finde ud af, hvem manden er, og dels fra vidner, der måske har set, hvad der skete.
Manden blev fundet ved Storegade 114 i nærheden af Fakta og OK-tanken.
Han er 45-60 år, almindelig af bygning, tyndt gråt hår, blå øjne og ingen tænder. Han bærer en sort polotrøje med lyse striber, sorte bukser, brune sko og kørte på en ny sort Raleigh cykel.
Ifølge politiet tyder intet på, at manden har været udsat for en forbrydelse.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde