Lokalpolitiet i Nykøbing beder nu offentligheden om hjælp i jagten på den mand, der sent om aftenen den 5. december begik væbnet røveri mod McDonald’s restaurant i Nykøbing. I den forbindelse har politiet offentliggjort ovenstående billede af røveren fra et af McDonald’s overvågningskameraer.
Manden kom ind på restauranten 5. december klokken 23.23. Manden var bevæbnet med hardballpistol eller et lignende våben og truede personalet til at udlevere et mindre pengebeløb.
- I øjeblikket har vi ikke andre muligheder end at bede befolkningen om hjælp, så jeg håber, at der er nogen, som ud fra billedet kan give os et tip om, hvem gerningsmanden er, siger Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Efter røveriet forsvandt manden til fods, formentlig i retning mod banegården. Røveren beskrives som en mand på cirka 25 år og 175-180 centimeter høj. Han var maskeret med en sort bandana for mund og næse og var iført en sort hættetrøje og løstsiddende jeans med lyse plamager foran.
Med sig havde han en blå og hvid plasticpose fra Rema 1000, som han buttede pengene ned i. Under røveriet talte han engelsk, men med tydelig dansk accent.
Oplysninger om manden kan gives til politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde