Messehagler, PH-lamper og dåbsfade. Det er noget af det, tyvene går efter, når de bryder ind i de danske kirker.
En rundspørge blandt 243 danske folkekirker, som Berlingske Research har foretaget, viser, at hver femte folkekirke inden for det seneste år har været udsat for tyveri.
Nogle af de stjålne genstande er uvurderlige på grund af den historiske værdi. I mange tilfælde er der tale om tyverier for flere hundredetusinde kroner, og enkelte kirker har fået stjålet for helt op mod en halv million kroner, skriver Berlingske Tidende.
- Det er dybt beklageligt og forargeligt, at tyveknægtene ikke har respekt for kirken, siger kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Hun mener dog ikke, der er behov for politisk handling, men henviser til, at det er menighedsrådenes og politiets opgave.
- Jeg går ud fra, at man anmelder de tyverier. Det kan jeg kun råde til, at man gør og sørger for ikke at slette sporene. Det er menighedsrådene selv, der styrer det, og det har jeg helt tillid til, at de har fod på, siger Birthe Rønn Hornbech.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde