Hverdag igen for fartkontrollen
Foto: Kim Løwenstein
Kim Løwenstein
Næsten hver fjerde bilist ud af 332 kontrollede kørte for stærkt på Nykøbingvej.
Efter en forholdsvis rolig december måned, hvor bilisterne på Lolland-Falster næsten har kørt som små dydige dådyr, fik politiet atter travlt med deres kontrolkamera og bødeblokken i går, da der var trafikkontrol på Nykøbingvej i Stubbekøbing og Horbelev.
Tirsdag formiddag mellem kl. 7.18 og 10.25 holdt politiet således på Nykøbingvej i Stubbekøbing og kontrollerede de forbipasserende køretøjer. På strækningen må man maksimalt køre 50 kilometer i timen. 193 bilister blev kontrolleret, og der blev taget fotos af 54, som ikke holdt sig under det tilladte. 10 bilister trådte sig meget på speederen, at de må regne med et klip i kørekortet. En enkelt havde endog så travlt med 98 kilometer i timen, hvilket kan give en betinget frakendelse af kørekortet.
Efter kontrollen i Stubbekøbing fortsatte politiet mellem kl. 10.59 og 12.24 deres kontrol på Nykøbingvej i Horbelev. Her er den højeste hastighed 60 kilometer i timen. 142 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 38, der ikke holdt sig under det tilladte. Syv bilister kørte så hurtigt, at de må regne med et klip i kørekortet. Højeste fartsynder blev målt til 93 kilometer i timen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker