Klokken 9.00 fortsætter afhøringerne i den såkaldte Brønderslevssag i Retten i Hjørring. Og i dag er det faderens biologiske datter, der skal høres.
Datteren, der i dag er 21 år, flyttede som knap 18-årig ind hos sin biologiske far og dennes samlever på Lolland. Indtil da havde hun kun boet hos sin mor og på forskellige sociale institutioner, blandt andet i Ringsted og Vordingborg.
Det er dog netop hendes biologiske far, der nu står tiltalt for at have voldtaget hende og på anden vis have krænket hende seksuelt. Det skulle for eksempel være sket under forskellige køreture, som faderen tog hende med ud på, mens familien boede på Lolland.
Det var da også netop den ældste pige – mandens biologiske datter - der fik sagen til at rulle, da hun i februar 2010 flygtede fra hjemmet i Serritslev, hvor hun ifølge anklageskriftet skulle være blevet holdt indespærret i et anneks. Et forhold som begge tiltalte – det vil sige pigens far og dennes tidligere samlever - dog indtil videre har benægtet.
Selvom de to tiltaltes forklaringer generelt har stået i skarp kontrast til hinanden, er det dog netop et forhold omkring pigen, de er enige om. De fortæller nemlig begge, at hun forsøgte at komme imellem.
- Hun forsøgte at ødelægge vores forhold, sagde faderen blandt andet i retten om sin datter.
Afhøringen af pigen vil finde sted bag lukkede døre, ligesom de øvrige afhøringer af børnene sandsynligvis også vil det.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker