En mand fra Vestsjælland er lørdag blevet sat ud af spillet af en dommer i Roskilde.
Han bliver ved at med at drikke og køre bil, selv om han har en stribe domme bag sig.
Bilistens fortid er så overvældende, at han i et grundlovsforhør er blevet varetægtsfængslet til 15. februar, oplyser politiet.
Selv om han kun er sidst i 20'erne, er han indtil videre blevet dømt for 25 tilfælde af spritkørsel.
Sagerne er samlet i seks domme, og i den seneste blev han straffet med fængsel i to år og tre måneder og frakendt retten til at køre bil i 10 år.
- Desuden har han fået konfiskeret tre køretøjer, siger vagtchef John Jensen i Midt- og Vestsjællands Politi.
Nu skal politiet undersøge ejerforholdene om den bil, han blev snuppet i ved halv-fire tiden lørdag morgen i Jyderup. Det sker for at afgøre, om der også kan ske konfiskation denne gang.
- Vi skal også samle flere sigtelser sammen til en næste afgørelse, siger vagtchefen.
De handler både om spritkørsel og om kørsel i frakendelsestiden.
Da han blev prøveløsladt efter den seneste dom, blev manden igen afsløret af en politipatrulje.
I den kommende retssag risikerer manden en langvarig fængselsstraf.
Ved løsladelsen af den seneste afsoning havde han nemlig 300 dage i reststraf - og de kan nu blive udløst, hvis han dømmes på ny.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde