Idømt 4,5 års fængsel for ulovlige våben
Der var ved afsigelsen af dommen i Østre Landsret dissens blandt dommerne for, at forholdene begået af den 29-årige ikke var under særligt skærpende omstændigheder, og for at nedsætte straffen til fængsel i tre år. Foto: Claus Hansen/arkiv
Claus Hansen/arkiv
Bestilte dele til våben på nettet.
ESKILSTRUP 29-årige Jannik Timm fra Eskilstrup var tirsdag og i går onsdag for Østre Landsret i Nykøbing for forsøg på at besidde våben og sprængstof under særligt skærpende omstændigheder.
Jannik Timm blev sidste år idømt fire år og seks måneders fængsel for overtrædelsen, og dette valgte landsretten at stadfæste.
- Jeg er godt tilfreds med dommen. Det er en stærk straf for en stærk overtrædelse af loven, fortæller Mia Østergaard, der er anklager i sagen.
Den 29-årige var tiltalt for i november 2017 at have besiddet blandt andet en riffel, som kunne omdannes til et fuldautomatisk skydevåben ved at få påmonteret et gasrør.
Han havde tidligere bestilt et sådant gasrør og andre dele til våben via internettet, men effekterne var i maj 2017 blevet tilbageholdt i lufthavnen i forbindelse med toldkontrol.
Ved ransagning af mandens bopæl i november 2017 blev der, udover riflen, fundet en række dele til våben og ingredienser, der kunne bruges til at fremstille sprængstoffet RDX samt sortkrudt, som den 29-årige ikke havde tilladelse til.
Foruden brud på våbenloven blev den 29-årige også dømt for at ligge inde med 10 morfinpiller, samt trusler mod en socialrådgiverstuderende.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde