Idømt ubetinget fængsel
Tilståelsessagen blev holdt ved Retten i Nykøbing. Foto: Claus Hansen, arkiv
Anders Knudsen
22-årig mand begik husfredskrænkelse, trusler og overtrådte knivloven under en udgang fra fængsel.
Den 22-årige Anders Ramzi Ghanoum fra Nakskov er blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel i en tilståelsessag ved Retten i Nykøbing.
Han blev dømt for et enkelt forhold, hvor han en søndag eftermiddag i juni brød ind i en lejlighed i Nakskov under en udgang fra Nyborg Statsfængsel.
Han var i besiddelse af en kniv med en bladlængde på 12 centimeter, da han sparkede hoveddøren til lejligheden ind, mens han truede de tre tilstedeværendende i lejligheden.
Det skete ved, at han flere gange råbte, at han ville smadre dem, mens han holdt kniven frem for sig og løftede en stol, som han truede med at kaste efter dem.
Han var også sigtet for overtrædelse af knivloven under skærpende omstændigheder.
Sagen blev fremmet som en tilståelsessag, idet den 22-årige erkendte alt, hvad der stod i retsmødebegæringen, at han var sigtet for.
Den unge Ghanoum er kendt for at færdes i bandemiljøet i Nakskov, og han var på det tidpunkt, hvor han brød ind i lejligheden på udgang fra afsoningen af en otte måneder lang fængselsstraf, som han blev idømt i november sidste år for et overfald ved Netto i 2016.
Det er en skærpende omstændighed, at et kriminelt forhold bliver begået under udgang fra fængsel.
Den 22-årige har flere årelange straffe bag sig for vold og berigelse.
Han valgte at modtage dommen på stedet og blev sendt direkte til afsoning af begge domme.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker