Idrætscenter udsat for graffitihærværk
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Halinspektør Per Rasmussen advarer mod farlig leg på taget af Nakskov Idrætscenter.
Det er ikke bare noget svineri - det er en usædvanlig farlig leg.
Det siger halinspektør Per Rasmussen, efter at Nakskov Idrætscenter i weekenden har haft ubudne gæster på taget. Bevæbnet med spraydåser med maling af forskellig farve har de “moret” sig med at overskrive en 40 meter lang væg, ligesom der er skrevet og sprøjtet på en gavl og på flere tagvinduer. Men også helt oppe ved hallens kip er der malet på tagpappet.
- Vi har ikke spor lyst til at komme på arbejde og finde nogen liggende død, fordi de har skullet kravle rundt og vise sig på steder, hvor man ikke har noget at gøre, siger Per Rasmussen.
Politiet har optaget rapport om hærværk og har taget fotografier af de mange tekster i håb om, at nogle af de såkaldte “tags” - graffiti-hærværksmandens signatur - kan føre på sporet af de skyldige.
Hvordan de unge kommer op på taget, ved man ikke. Måske finder de lamper eller lignende, som de kan træde på. Under alle omstændigheder er der stor risiko for at styrte ned. Der er ikke noget rækværk, og alt er sort i sort. Værst er det dog, at de også formår at kravle helt op til hallens kip. Falder man ned derfra, slår man sig ihjel.
- Jeg håber, der er nogle forældre der vil stille deres børn nogle spørgsmål, siger halinspektøren.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker