Ild hærgede restaurant i forlystelsespark
Bygningen, der huser restaurant Pirate's Food Market i Djurs Sommerland, er torsdag aften omgivet af flammer. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Unknown/Ritzau Scanpix
Ingen mennesker er kommet noget til ved brand i Djurs Sommerland, oplyser politiet.
En brand er torsdag aften brudt ud i en restaurant i Djurs Sommerland, oplyser politiet.
Ilden opstod i udsugningen, men udviklede sig, og politiet forventer, at bygningen brænder helt ned.
Ingen mennesker er kommet noget til, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Alarmen om brand i Pirate's Food Market indløb lidt før klokken 19. Ilden udviklede sig, og flammerne fik fat tagkonstruktionen.
Adskillige brandbiler blev sendt til stedet, og Beredskab og Sikkerhed oplyser ifølge Lokalavisen Aarhus, at man har fået assistance fra tre lokalstationer og fra frivillige.
Djurs Sommerland, der ligger i Nimtofte, lukker klokken 18, og derfor var der ingen gæster tilbage i parken, da brandvæsenet rykkede ud.
En af parkens ejere, Henrik B. Nielsen, siger torsdag aften til TV2 Østjylland, at han håber, at man på trods af branden kan åbne for gæster fredag
I øvrigt blev forlystelsesparken også i maj 2016 ramt af en brand. Dengang gik det ud over cafeteriet, som udbrændte.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde