Omkring klokken 17 søndag udbrød der brand i den store flisoplagringsplads på Marielyst Strandvej, hvor der er omkring 1.000 tons flis. 21 mand fra Falckstationerne i Nykøbig F. og Gedser samt fra Beredskabets Støttepunkt er i gang med slukningen, og tankvogne kører i pendulfart mellem brandstedet og Idestrup, hvor det er hurtigst at få vand fra på grund af vandtrykket.
Ilden er under kontrol, men indsatslderen på stedet, Jørgen Ottesen, Guldborgsund Redningsberedskab, siger, at ilden kan brænde i dagevis.
- Vi skal i hvert fald arbejde hele natten, og så skal det hele graves fri, siger Jørgen Ottesen.
Flisen tilhører Marielyst Vognmandsforretning, og vognmand Finn Rasmussen, oplyser, at flisen er beregnet til vinterens opvarming fra Masnedø-værket, og at pladsen er næsten helt fyldt.
Han undre sig over, hvordan ilden kan være opstået. For tilsyneladende er den begyndt i nogle grene, som endnu ikke var blevet til flis.
- Det udelukker jo i hvert fald selvantændelse i flis, som vi aldrig selv har oplevet, men som jeg har hørt Refa har prøvet. Men det skulle også kræve, at flisen var blevet komprimeret, og det er vores ikke, siger Finn Rasmussen.
Erik Holm
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde