Ild i fyrrum
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Tæt tåge betød, at brandfolkene måtte sætte hastigheden ned, da de rykkede ud til brand på Lolland sent tirsdag aften.
Normalt skal det af naturlige årsager gå stærkt, når brandvæsnet rykker ud for at slukke en brand.
Men da Lolland-Falster Brandvæsen ved 22.15-tiden tirsdag aften blev kaldt ud til en brand i et fyrrum ved et hus på Harpelundevej nær Sandby på Vestlolland, tvang en tæt tåge brandfolkene til at køre med nedsat hastighed.
De nåede dog frem tids nok til at nå at slukke branden i fyrrummet, inden den bredte sig. Indsatsleder Martin Mikkelsen oplyser, at der var gået ild i nogle aviser og en el-installation i fyrrummet, og det udviklede en del røg.
Det tog dog ikke brandfolkene lang tid at få slukket branden. Der skete lidt røgskade, men ingen større brandskade.
Det var husets beboer, som selv opdagede branden og slog alarm, efter at han havde kunnet lugte røg. Det vides ikke, hvordan branden er opstået.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker